Når det ikke er lykken, at blive mor…

Sikke en begyndelse … og hvilken respons jeg dog har modtaget fra jer. Kan kun sige jer mange tak – I har helt sikkert givet mig, endnu mere lyst til at fortsætte min fortælling!

I mit første blogindlæg beskrev jeg, min indre uro, med en masse spørgsmål om, hvordan det nu ville være at publicere min ærlighed til livet og dets sårbarhed.

Du har sikkert hørt disse sætninger før

-Hvilken følelse det dog er at blive mor.
-Det er ubeskriveligt.
-Du kan ikke sammenligne denne kærlighed med noget andet.
-Når jeg kigger dybt i barnets øjne, bliver jeg opslugt og forelsket.
-Det er lykken at blive mor.
-Det er det bedste i hele verden. Mit liv er nu fuldendt!
-Tænk sig, at være der i livet hvor alt, er som det skal være, og man er lykkelig.

Jeg inderligt glædede mig sådan, til at møde vores søn, og drømte om at leve i den lyserøde bobble, hvor jeg kunne elske nogen så højt, og så ubeskriveligt.

Jeg forventede at det var lykken, at blive mor, og som alle andre sagde, at det var det bedste i livet!

Men jeg må være anderledes, for sådan var det åbenbart ikke for mig. Måske kommer jeg til at dele noget med jer, som nogen synes er for grænseoverskridende, men jeg bliver nødt til at stå fast, for jeg er stensikker på, at jeg ikke er alene om at sidde med denne følelse af magtesløshed!
Jeg har ikke hørt noget fra nogen, om bagsiden af medaljen. Jeg har aldrig hørt, nogen tale om det, at føle sig som et monster, fordi de ikke følte noget for deres lille barn… men jeg har læst at det findes!

Grundet det, at jeg fik konstateret depression under min graviditet, er vi som familie, blevet fulgt meget tæt med ekstra jordemoderbesøg, og efter fødslen, ekstra besøg af sundhedsplejersken. Når man har haft en depression under sin graviditet, er der større risiko for en efterfødselsreaktion. Derfor talte vores jordemoder og sundhedsplejerske hele tiden om, at vi skulle være opmærksom på symptomerne på en evt. efterfødselsreaktion/fødselsdepression.

Jeg har aldrig turde fortælle vores sundhedsplejerske, hvordan jeg i virkeligheden havde det, at jeg ikke følte mig “connected” med vores søn. Vores sundhedsplejerske er virkelig en behageligt kvinde, og når hun var der, så var der ikke noget. Men en af de ting som jeg også altid har været god til, er at tage en maske på, og fremstå perfekt. Jeg var virkelig bange for at nogen ville komme og tage mit barn fra mig, og fortælle mig, at jeg var fejlet som mor. Derfor fortsatte jeg, og skjulte mine følelser samt min evige frustration om, at være mislykket og uduelig til opgaven som mor!

Da vores søn var omkring tre uger gammel, lavede sundhedsplejersken en screening for at tjekke, om jeg havde symptomer på en fødselsdepression. Det havde jeg ikke… Eller det vil sige at det havde jeg jo måske, men jeg løj. Jeg kunne ikke sige sandheden. Og nu sidder jeg og har virkelig dårlig samvittighed og tænker og tænker og tænker…

Jeg har jo løjet. Jeg har jo løjet for alle… Jeg har først nu kunne stå ved det, og fortælle de fagpersoner som hjælper os, at jeg ikke har været ærlig. Jeg har aldrig sagt at jeg havde det, så svært, med at være mor, men sagt at jeg havde det fint og det gik bedre. Men det har ikke været sandt. Og jeg ved at jeg for nogen, kan lyde som et monster, som et følelseskoldt bæst. Jeg forventede at jeg skulle være begejstret og føle interesse for det lille pus, men jeg kunne ikke.

Det er blevet nemmere med tiden at føle hvor skøn og dejlig han er. Og jeg ved inderst inde, at jeg elsker ham ubeskriveligt, men lige så hurtigt som jeg har følelsen af at det går den rigtige vej, lige så hurtigt bliver jeg magtesløs og fyldes med følelsen af skyld, at det burde føles anderledes og betvivler om jeg overhovedet elsker ham!

Jeg længes efter den kærlighed som alle taler om. Jeg ved ikke hvordan jeg kommer derhen, men komme derhen det skal jeg! Jeg må kæmpe. Vi må kæmpe! Håber virkelig at det er det rigtige valg jeg har taget, at være ærlig.

Men jeg er bestemt ikke kommet til den erkendelse selv. Min mand har presset på lige siden, vores lille søn kom til verden. Han var sikker i sin sag, og nævnte det gang på gang, at jeg havde fået en fødselsdepression. Og han har forsøgt at fortælle alle de fagpersoner, som har været inde over hele forløbet, at det altså måtte være det, men de har alle  haft fokus et andet sted og ment, at det har været en kombination af min sårbarhed og depression, samt indkøring af adhd-medicin.

Heldigvis har min mand holdt fast. Han fandt en beskrivelse af hvad en fødselsdepression egentlig var, som er skrevet af Poul Videbech, Professor i Klinisk Psykiatri, samt en realistisk fortælling af en kvinde, som er nærmest identisk med min historie. Da min mand havde vist mig de to tekster, fik han mig overtalt til at vi skulle tale med min læge. Min mand ringede til min læge og fik bestilt en tid, og vi tog sammen afsted og fortalte lægen om det hele.

Jeg må sige at min mand heldigvis, havde valgt den helt rette læge, til at tale med. Jeg mødte nemlig en dybt forstående kvindelig læge, som 100% kunne forstå, at jeg havde gjort som jeg havde gjort. At jeg havde løjet for at beskytte mig selv!

Det gav mig håb! Nu har min mand også hjulpet mig med, at få fortalt det til de andre fagpersoner, som jo har forsøgt at hjælpe mig. De kan jo ikke hjælpe mig på rette vej, hvis jeg undlader, at fortælle det som virkelig gør ondt!

Jeg håber inderligt, at hvis Du sidder der ude og kan nikke genkende til, bare noget af det som jeg har skrevet, at du så ser min ærlighed som en anerkendelse af, at du er en perfekt mor lige gyldigt hvad! Ligegyldigt om man er mor på den ene eller den anden måde, så gør man det perfekt og man gør alt hvad man kan, for at beskytte sig selv og sit barn! For mig betyder det, at man beskytter sit barn, at det er familie. Og selvom man som jeg, ikke altid kan finde den der kærlighed, så er den der helt sikkert hvis vi graver længe nok.

Har du noget på hjertet, som du ønsker at dele, så er du hjertens velkommen til at smide en kommentar.
Hvis du har nogle spørgsmål, så vil jeg gøre mit bedste for besvarer dem!
Du skal ikke føle dig begrænset i at stille dem.

Du skal have mange tak, for du tog dig tid til at læse mit andet indlæg på bloggen. 🙂
Alt begyndelse er svært, så ris og ros modtages med kyshånd.

De bedste hilsner fra
Nicole Kølbæk

10 thoughts on “Når det ikke er lykken, at blive mor…

    • terkelsmor says:

      Kære Sissel

      Mange tak for din hilsen.
      Det er skønt at høre at jeg ikke er ‘Palle alene i verden’, med min depressive side. Jeg håber dog, at du er på den rette vej op af bjerget trods de uplanlagte regnbyer, og bump på vejen.

      Jeg vil lige slå et smut forbi din blog. 🙂

      De bedste hilsner
      – Nicole Kølbæk

  1. Ditte Rasmussen says:

    Hej Nicole
    Tusind tak for at dele din historie, i hvilken jeg kan genkende min egen situation.
    Da jeg er midt i depressionen/efterfødselsreaktionen, så higer jeg efter historier fra folk, der er kommet mere eller mindre ud på den anden side. Eller i hvert fald er tættere på bedring end jeg er. SÅ hvordan har du det i dag?
    Den allerbedste karma i din retning ❤

    • terkelsmor says:

      Kære Ditte.

      Mange tak for din besked. Jeg kan tydeligt huske at jeg har siddet i selv samme situation som dig. Jeg ledte alle steder efter den perfekte silluette, som jeg kunne spejle mig i. Jeg har først for et par måneder siden, mødt en kvinde som jeg kunne spejle mig i. Hun havde aldrig fortalt til nogen, hvordan hun havde det. Men hun kunne nikke genkendende til alt som jeg fortalte hende om mig og min efterfødselsreaktion. Jeg er ikke selv, kommet på den anden side endnu. Men jeg kan kun sige, at dagene er blevet lysere. Jeg flygter ikke hver gang jeg skal være alene med min søn. Jeg prøver at tage kampen op og være nærværende trods stemmen i mit hovede, som vil have mig til at fokusere på noget andet, noget rart. Det er hårdt at blive presset ud i de situationer, og jeg må lave ofte lave åndedrætsøvelser, for at få mig selv beroliget. Men jeg kan derimod fortælle dig, at den kvinde som jeg mødte, er kommet ud på den anden side som et mere eller mindre helt menneske.
      Jeg håber at du har nogle mennesker der støtter op om dig/jer, og at de også hjælper til når det er bakket op af bjerget og fyldt med uplanlagte regnbyer og bump på vejen.

      Du må endelig skrive hvis du har andet på hjertet.

      De bedste hilsner
      – Nicole Kølbæk

  2. Rikke says:

    Kære Nicole

    Det er så vigtigt, det bliver synliggjort, at det ikke for alle er lykken at blive mor.
    Og det kan ramme alle… Og når det gør, tror jeg det er vigtigt, at man ikke samtidig også får følelsen af, at man er helt alene i verden med sine tanker.
    Jeg havde selv et hårdt første år, efter jeg blev mor for snart 4 år siden. Heldigvis synes jeg, at jeg er kommet godt på den anden side nu. Men jeg kan stadig i dag også opleve lidt “tilbagefald” til de tanker, der fyldte meget dengang.
    Jeg vil også glæde mig til at følge din rejse.

    Rikke

    • terkelsmor says:

      Kære Rikke

      Mange tak for din besked. Skønt at høre at du er kommet på den anden side. Jeg glæder mig til at jeg kan skrive et blogindlæg, en gang i fremtiden, hvor jeg kan beskrive “den anden side”. <3

      De bedste hilsner
      - Nicole Kølbæk

  3. Tina says:

    Kære Nicole
    Nu har jeg læst dine 2 første blogindlæg. Selvom jeg ikke har oplevet ret mange af de samme ting som dig, så kan jeg i hæj grad sætte mig ind i de skræmmende tanker man kan have når man vælger at “udlevere” sig selv på en måde som man gøre på en blog. Vil bare sige at jeg synes du er mega sej, og jeg glæder mig til at følge dig fremover.

    High Five herfra!
    Kærlig Hilsen Tina

    • terkelsmor says:

      Kære Tina

      Mange tak for din besked og din ‘High Five’ – det varmer alt sammen. Jeg troede ikke at jeg kunne have brug for mere varme i disse dage hvor “hedebølgen” er over os… Guess I was wrong! 🙂

      De bedste hilsner
      – Nicole Kølbæk

  4. Tina Brier Mindbjerg says:

    Kære Nicole ❤
    Hvor er du modig, og stærker end du tror, du er sprunget ud på dybt vand, uden at vide om du kunne svømme, det er så stærkt , og vil hjælpe dig langt på din rejse.At du har fået sagt det højt, og at ikke er en hemmelighed længer vil, gøre jeres liv nemmer, vil med glæde følge din rejse…
    Kærlig hilsen
    Tina

    • terkelsmor says:

      Kære Tina

      Mange tak for din besked. Det varmer alt sammen – hver en sætning.
      Skønt at du vil følge min/vores rejse! <3

      De bedste hilsner
      - Nicole Kølbæk

Skriv et svar til Sissel Annuller svar