En begyndelse…

I dag, inden alt for længe, skal jeg klikke på det blå felt i hjørnet af min skærm. Der står PUBLISH på knappen. Når jeg har klikket på den, så er der ingen vej tilbage. Jeg har ondt i maven, men betyder det mon, at jeg er spændt eller at jeg ikke har lyst?

Jeg har været sindsyg usikker på om jeg var klar, til at skulle være ærlig på en anden måde end jeg har prøvet før. Normalt så deler jeg mine tanker med min mand Jacob, min familie eller mine venner. Det vil jeg sige, at det nok er det mest naturlige. Man taler om sit liv med dem som man har kær. Er det så at gå for langt, at publicere sit liv på en blog? Hvad vil i mon tænke om mig? Hvordan vil det påvirke mit liv?  Vil det mon give mig noget? Hvad vil min omgangskreds dog ikke tænke? …. Ja spørgsmål, dem er der mange af. Langt de fleste spørgsmål kan virke dømmende. Men jeg har brug for at være ærlig et sted, og komme af med nogle af de tanker som jeg har oppe på første sal.

Lige nu har jeg svært ved at komme videre. Jeg bliver frygtelig hurtigt forstyrret af små lyde, en fod der klør, en tanke om hvad jeg ikke lige har noget i dag, en følelse af at mit hoved bliver klemt. Jeg bliver lidt ked af det lige nu. For jeg vil så gerne skrive hvad jeg har på hjertet, men jeg kan ikke lige nu. Det er som om at min hjerne ikke vil stave ordet. Måske er det fordi at det er et tabu at tale om… Der vil helt sikkert være nogle af jer, som vil springe fra, når jeg fortæller, hvad det er jeg har på hjertet. Min familie ved det godt, og de støtter mig heldigvis, men de forstår det ikke altid. Jeg forstår det heller ikke altid selv, så kan jeg egentlig tillade mig, at forvente de skal kunne forstå det?

Er du her endnu? Du må være tålmodig.

Jeg har nævnt det for nogen, at jeg godt kunne tænke mig at have min egen blog. Jeg har ikke nævnt præcis, hvad min blog skulle handle om. Jeg har blot sagt: “at nu må vi se om det nu også er noget for mig.” Men når jeg så har forsøgt, at fortælle lidt om mine tanker bag det og hvilke emner jeg godt kunne tænke mig at belyse, bliver jeg efterladt med en følelse af at være ret så alene om det.

“Er det virkelig nødvendig, at være så ærlig?”
“Men du behøver jo ikke gå så meget i dybden med det!”
“Pas nu på, du ikke kommer til at sige noget, som du fortryder!”
“Når du skriver dit rigtige navn, så ved alle jo hvem du er!”
“Det glæder vi os til at følge. Mon du springer fra om 4 uger, lidt ligesom du plejer?”

De her kommentarer ovenfor er alle kommentarer, som har gjort at jeg fik endnu flere bebrejdende tanker, og næsten fik mig til at springe fra.

Kommentareren nedenfor er så grunden til, at jeg holdte fast i min beslutning.

“Nej, jeg skal ikke have nogen konto på instagram.
Så skal det da kun være fordi at jeg skal kunne følge din blog!

Jeg er mor
Jeg er kone
Jeg er datter
Jeg er søster
Jeg er barnebarn
Jeg er niece
Jeg er kusine
Jeg er tante
Jeg er veninde
Jeg er ven
Jeg er menneske
Jeg er sårbar
Jeg har en depression
Jeg har ADHD

Forstår du, hvorfor jeg har opstillet den foregående tekst sådan? Hvis ikke, så læs lige med her nedenunder.

Jeg har en psykisk lidelse. Jeg er ikke en psykisk lidelse.

Håber ikke at jeg har skræmt dig væk!

Har du noget på hjertet, som du ønsker at dele, så er du hjertens velkommen til at smide en kommentar.
Hvis du har nogle spørgsmål, så vil jeg gøre mit bedste for besvarer dem!
Du skal ikke føle dig begrænset i at stille dem

Du skal have mange tak, for du tog dig tid til at læse mit første indlæg på bloggen. 🙂
Alt begyndelse er svært, så ris og ros modtages med kyshånd.

De bedste hilsner fra
Nicole Kølbæk

 

13 thoughts on “En begyndelse…

  1. Hverdagen med børn says:

    Jeg kan sagtens følge dig! Jeg havde nogle af de samme tanker da jeg startede min blog.
    Jeg er pt sygemeldt med angst og depression og det har været svært at finde ud af hvor meget eller lidt man skal skrive om det.
    Men samtidig synes jeg også bare at det er så vigtigt at tale om det. For det er stadig lidt af et tabu… så nu mere folk åbner sig nu bedre er det for alle 👍🏻

    Du er mega sej 💪🏻

    • terkelsmor says:

      Kære dig

      Mange tak for din hilsen. Det varmer hvert et ord.
      Det er skønt at høre at jeg ikke er ‘Palle alene i verden’, med min depressive side, og om fokus på at være åben og ærlig.
      Jeg håber at du er på den rette vej, op af bjerget trods de uplanlagte regnbyer og bump på vejen.

      De bedste hilsner
      – Nicole Kølbæk

  2. Andy says:

    Ærligt. Smukt. Modigt.

    Du glemte bare to ting på listen.
    – Sangerinde
    – Musiker

    Har hørt dig synge og set dig performe. Du er vildt talentfuld og har den “klang” mange sangere ønsker at de havde.

    Én dag håber jeg, at få æren at spille sammen med dig på en scene!

    • terkelsmor says:

      Kære Andy

      Mange tak for din opmuntrende besked.
      Det varmer alt sammen på det rette sted!

      Håber vi ses igen en dag. 🙂

      De bedste hilsner
      – Nicole Kølbæk

  3. Karin Sønderbæk says:

    Kære Nicole
    Du er så mega sej, og er så dygtig til alt det du laver og gør. Du har et venlig og kærlig måde at møde andre på. Jeg håber at du kun møder kærlige og gode mennesker på din vej. Det er så sejt at du blandt anden tager kampen op her på blokken. Jeg håber det allerbedste for dig og din familie og at solen snart skinner skyfrit på dig.❤ kæmpe krammer karin.

    • terkelsmor says:

      Kære Karin

      Mange tak for din hilsen og dine skønne ord.
      Det rammer lige plet! <3

      De bedste hilsner
      - Nicole Kølbæk

  4. Karen says:

    Godt skrevet Nicole,det er rigtig hårdt når livet gør ondt.Håber snart depressionen letter.Kh Karen.

    • terkelsmor says:

      Kære Karen

      Mange tak for din besked.
      Jeg er bare glad hvis jeg kan åbne op for snakken om det “utalte”. 🙂
      De skønne sommerdage har bestemt lettet lidt for den depressive del.

      De bedste hilsner
      – Nicole Kølbæk

  5. Camilla Aurelius Andersen says:

    ❤ Du ved i hvert fald at du altid har min støtte ❤ Selvom altting kan være svært ❤ Du er sej ❤

    • terkelsmor says:

      Kære Camilla

      Mange tak for din besked.
      Jeg er glad for at jeg altid kan regne med dig! Du kan også altid regne med mig – anytime! <3

      De bedste hilsner
      - Nicole Kølbæk

  6. Hanne says:

    Kære Terkels mor.
    Jeg er ikke skræmt. Godt skrevet og håber du får mod til at skrive mere.
    Jeg kunne lave samme liste som din, pånær den sidste linje. Håber du snart får bugt med depressionen (den ved jeg af erfaring ikke er sjovt at leve i) den sidste linje kender jeg flere der har og de lever et godt liv med diagnosen, men med medicin. Er sikker på, at du også får bugt med depressionen og får et fantastisk liv😊
    Mange hilsner Hanne

    • terkelsmor says:

      Kære Hanne

      Mange tak for din hilsen. Skønt at høre at du ikke er skræmt væk. Det er skønt at høre at jeg ikke er ‘Palle alene i verden’, med min depressive side. Jeg håber at du er på den rette vej, op af bjerget trods de uplanlagte regnbyer og bump på vejen.

      De bedste hilsner
      – Nicole Kølbæk

Skriv et svar